Login



Skip to content

Medline valgt af den internationale elektronikindustri som én af årets ”hotteste” produktfamilier

Powerbox, der er blandt Europas største producenter og distributører af strømforsyninger gennem fire årtier, har netop fået udnævnt sine produkter fra medicofamilien, Medline-seriens OBM03 og OBP03, af UBM’s EDN som værende blandt de mest betydningsfulde elektronikprodukter i 2015.

10. december 15 offentliggjorde UBM’s EDN sin ”Hot 100” liste, der hylder de mest betydningsfulde produkter i branchen baseret på faktorer som innovation, anvendelighed og popularitet. Teknologierne spænder fra oscilloskoper og bestykkede boards til wearables, embedded IoT-løsninger, desktop-fræsere, bevægelsessensorer, strømforsyninger og meget mere, så feltet er stort og udnævnelsen så meget desto mere interessant.
Redaktøren for EDN, Suzanne Deffree, kunne i forbindelse med offentliggørelsen af listen fortælle, at ingeniører verden rundt og deres produkter indfrier løfter til forbrugerne om så forskellige løsninger som effektiv LED-belysning, smarte og brugbare wearables, produkter, som mærker deres omgivelser, avancerede forsyninger og lignende produkter. Dette års EDN Hot 100 liste understreger fremskridtene inden for udviklingen, og lige fra analoge til trådløse produkter formår designere og ingeniører at virkeliggøre de innovative ideer.
Kombinationen af et optimeret layout, der letter naturlig konvektionskøling, og en højeffektiv switching-topologi betyder, at OBM03 og OBP03 er designet til et kontinuert effekt-output på henholdsvis 100W og 200W i normale konvektionskølede miljøer. Hvis en højere ydelse er påkrævet med et begrænset forceret luft-flow, så kan output løftes til 150W ved kun 7,5 CFM for OBM03 og op til 300W ved 10CFM for OBP03.
Powerbox’ marketing- og kommunikationsdirektør, Patrick Le Fèvre, er naturligvis beæret over anerkendelse af UBM’s EDN-media for den langsigtede indsats Powerbox lægger for dagen for at supportere kunderne med effektive strømforsyningsløsninger til medicosektoren. Han forklarer, at patientkomfort er afgørende inden for medicinsk brug, og det derfor er vitalt at undertrykke såvel mekanisk støj som parasitiske forstyrrelser. Når man derfor designer udstyr til medicoapplikationer, skal de forhold have høj prioritet, og blandt andet Medline-produkternes tavse drift – bortset fra under nogle få spidsbelastninger – hjælper til at opfylde kriterierne. Det er netop den indsats, Powerbox er blevet anerkendt af EDN for, med Medline OBM03- og OBP03-produkternes evne til at give den ydelse, der skal til, uden støj eller fysiske gener for patienterne.

About the products
Medline 150 OBM03 Series
Medline 300 OBP03 Series

Om Powerbox:
Powerbox er grundlagt i 1974 og er i dag en af Europas største virksomheder inden for strømforsyning. Med sit hovedkvarter i Sverige og lokal repræsentation i 15 lande på fire kontinenter betjener Powerbox kunder over hele verden inden for fire hovedområder, industri, medico, transport/jernbane og forsvar. Gennem sine omfattende kompetencer, erfaring og et bredt program kombinerer Powerbox rollerne som rådgiver og leverandør, og det hjælper kunderne til en bedre konkurrenceevne gennem individuelt tilpassede og optimerede strømforsyninger til kundens eksakte behov. Powerbox er anerkendt for sin tekniske innovation, som bidrager til at reducere energiforbrug samt virksomheden evne til at håndtere hele produktlevetidscyklussen, så miljøpåvirkningerne bliver mindst mulige.

Om EDN:
EDN er et online-community, der hjælper ingeniører med at gå fra koncept til virkelighed. EDN indeholder det dybeste tekniske indhold sammen med den erfaring, et community på nettet kan tilbyde med de nyeste designteknikker, teknologier og metoder parret med de lettest anvendelige online-interaktionsværktøjer. EDN belyser alt, hvad ingeinører og designere har brug for – fra dybe tekniske indblik til velinformeret meningsdannelse, fra viden til udveksling af schematics og fra kreative designs til alle de forhold, der påvirker ingeniørens arbejde.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Powerbox A/S
Gitte Norup, Sales Director
Tlf. 45 28 06 22 (dir.)
E-mail: gitte.norup@prbx.com
www.prbx.com

Download as PDF:
Powerbox 160101 Medline Hot 100

world map

Choose market:

To provide products and information related to your market, please select your preferred market. We use cookies on our website to improve your online experience. Read more about how we use cookies here.

CLOSE X

Search PRBX.com

Results